Tidligere aktiviteter 2019

Den Danske Skole & Kulturforening i Chania

Tidligere aktiviteter 2019

Mandag d. 25. november havde vi en fantastisk introduktion til Grønland via Gitte Hertling. Dennne smukke og unikke ø, som Gitte er så tæt knyttet til kva sin grønlandske far.


Vi har vist alle hørt om, hvordan naturen er en stor udfordring på Grønland. Men vi blev alle en del overrasket over, hvor udfordrendende det grønlandske sprog er.


På sin megen indlevende og sprudlende vis, fik Gitte ført os igennem Grønlands historie og udfordringer både af natur- og politisk karakter.


Hvor Kina, Rusland og USA ser Grønland som et "must have" og hvordan de rester af uran, som USA begravede langt nede i en is-hule, langsomt kommer tættere overfalden i takt med, at isen smelter. Måske er plastik forurening slet ikke vores største problem?!?


Tak til de fremmødte, der trodsede kulden og til Gitte for en spændende og lærerig aften!

Fredag d. 18. oktober havde vi inviteret til en uformel komsammen med mulighed for at hilse på vores nye lærer Dorte.


HYGGEN ankom i form af de mange hyggelige medlemmer og hyggelysene blev tændt til en hyggelig komsammen i ly af den hyggelige, stille regn under taget på Karinas hyggelige terrasse 😉


Vi fik alle hilst på Dorte, som præsenterede sig via spændende fortællinger fra sit liv.


TAK til jer alle for HYGGELIGT gensyn, vi glæder os til endnu flere i den kommende tid.


Vi synes, det er sjovt, at hygge [hue-gah] er blevet et internationalt ord og har åbnet verdens øjne for dette dejlige fænomen 😄

Fredag d. 30. august havde vi en reception til ære for Lotte og Mikkel. 


Vi fik sagt på gensyn og givet Lotte og Mikkel en hyggelig aften som tak for denne gang.


Både vi i foreningen og Mikkel havde forberedt nogle fine taler, og det var en aften med masser af minder, taknemmelighed og dejligt samvær.


Tak til de fremmødte og rigtig meget held og lykke til jer, Lotte og Mikkel, i det næste kapitel i jeres liv!


Vi hyggede os faktisk så meget, at det eneste foto der blev taget var af buffet'en 😄

Tirsdag d. 16. juli havde Ole Bertelsen, som netop har udgivet sin debut krimi "De Fatale Fotos", inviteret Den Danske Skole & Kulturforening med, da han ønskede at donere 5 euro pr. solgt bog til foreningen.


1000 TAK til Ole for en meget spændende tirsdag aften på Pia's Place.


Ole, vi er dig utrolig taknemmelige og meget beærede over dit flotte initiativ. Af hjertet TAK!


På en levende måde fortalte Ole om inspirationen til bogen fra sin tid i Uropatruljen og senere hos Rejseholdet. Om hvordan en karakter tager form og historien begynder at "komme til verden".


Udover Oles politibaggrund har han også været i eks-Jugoslavien, været bodyguard først for Nelson Mandela under hans besøg i København og derefter i kommunal politik. Senere blev han cremesælger på Kreta, hvor han nu også nyder sit otium en stor del af året.


Med denne alsidige baggrund blev det til mange underholdende historier, både sjove og alvorlige, i Pias hyggelige omgivelser med lækre hjemmelavede hapser.


Du har stadig chancen for at købe et signeret eksemplar af bogen ved henvendelse til os. Den koster 30 euro. "De Fatale Fotos" er en højspændt thriller, der foregår på Vesterbro i København og i Odsherred, Vestsjælland.


PS: Vi kan allerede nu løfte sløret for, at Ole vil lave et indlæg i foreningen senere på året. Det kan du godt glæde dig til...

Græsk dans lørdag d. 8. juni


... Og vi fik danset... og grinet... rigtig meget. I skolegårdens skygge fik vi lært at træde de græske dansetrin.


Med kyndig og motiverende vejledning fra den karismatiske Nikos, ejer af dansestudio "XOROTEXNO", fik vi lært 5 danse. I var bare så gode!


Nikos giver gerne undervisning i mindre grupper. Vi er allerede nogle, der har besluttet, at vi vil lære mere til efteråret. Sidder du og får lyst til at prøve det også, kan Nikos kontaktes her: https://www.facebook.com/xorotexno.sxolixorou


Tak til alle jer, som kom og dansede med. Ikke mindst til lærer Mikkel, som kom til at stå få en god del af underholdningen. Vi kan kun sige, at vi er glade for, at Mikkel underviser i dansK og ikke danS 😉

Vores BANKO spil løb af stablen fredag den 19. april i hyggeligt selskab med mange fremmødte og dejlige lokaler stillet til rådighed af Chania Bank.


Der blev spillet 7 spil og 1 børnespil. Der var rigtig mange fine præmier til alle rækker, også med sidegevinster. Mange af de fremmødte gik derfor "mere be-gavede" hjem.


Vi lærte meget fra sidste banko og havde lavet en taloversigt samt trykt reglerne til novicerne. Det fik en del flere grækere til at spille med.


Endnu engang 1000 TAK til alle sponsorer for meget fine gaver. Og til jer, som har brugt jeres netværk, det har været en stor hjælp. Det er en fornøjelse at være arrangører, når opbakningen er så stor. Det giver rigtig god motivation til at fortsætte og komme op med lignende og nye arrangementer.

Mandag d. 1. april havde vi den store fornøjelse at byde velkommen til foredrag med Kirsten Mus Magnussen.


Kirsten fortalte (ind)levende om hendes mange år på Kreta, et eventyr der startede med en ferie til Rethymnon i 70’erne. En følelse af være kommet hjem betød mange familieferier derefter.


Igennem årene besøger Kirsten børnehave- og lærerseminarer, keramiske skoler og værksteder, hun bliver (gæste)lærer flere steder og har mange projekter, der involver udveksling af erfaring og kundskaber indenfor mange kunstgrene og gensidig læring. Og naturligvis knytter hun undervejs mange gode venskaber, der varer hele livet.


Kirsten drømmer om at blive pottemager på Kreta, når hun engang går på pension. Man må sige, at det mere end lykkedes med huset og værkstedet i Fres. Her byder hun og Jørgen og datteren Lone indenfor til julestue hvert år i december med salg af deres kunst og håndværk samt juledekorationer, hvor overskuddet går til det sociale supermarked, et lokalt velgørenshedsprojekt. Og Kirsten tilbyder også kurser, bl.a. i glaskunst.


Vi fik indtryk af et levet liv med alt lige fra vægmalerier og symaskine-kurser til billedetæpper og keramik. Der er ingen tvivl om, at Kirsten forsøger og har lykkedes med at påvirke positivt og har sat et aftryk mange steder på Kreta.


Som noget nyt viste vi foredraget live på Youtube for vores medlemmer i Danmark. Tak fordi I så med og for kommentarerne. Også tak til de mange fremmødte for en hyggelig aften med god atmosfære.


Og til dig Kirsten for dit flotte foredrag, vi vil tage dine ord med os om Dionysos effekten og være til stede i nuet! Vi håber du får glæde af vores gave til dig som tak for din tid; en kalender med græske og danske mærkedage og mange flotte billeder fra det Kreta vi alle elsker.

Herunder følger nogle eksempler på Kirstens vægtæpper, klik for større billede.

Lørdag d. 9. marts var børn såvel som voksne inviteret til FASTELAVN!


Boller op og boller ned, boller i min mave.... og dét kom der, af de allerbedste fra Pia's Place.


Tak til alle fremmødte for en super hyggelig dag med mange sjove udklædninger. Blandt andet havde vi fornøjelse af at møde Lady Gaga, en arabisk mavedanser, 2 mimere, en pizza og ikke mindst 2 store glade prutter!!!


Tøndeslagning er altid populært og flere børn udtrykte stor tilfredshed over, at den sorte kat blot var påklistret tønden... og ikke lå levende indeni! Der var til gengæld appelsiner og slikposer fra Litchi Foods Hellas.

Der er mange kugler, der går min næse forbi

Men det rager mig en bønne, for jeg har min fantasi

 

Mandag d. 4. februar havde vi den store fornøjelse at høre vores lærer Mikkel fortælle om Kim Larsen, hans liv, sange og ikke mindst tekster.

 

Hvem var Kim Larsen - det fik et godt indblik i ved at høre om hans opvækst og rejse mod musikken. Vi hørte selvfølgelig meget om hans tekster og lyttede til mange sange. Mikkel havde valgt dem udfra, at de er energigivende, og også siger meget om hvem han var, og hvilket type samfund han gik ind for.

 

Som barn fik Kim fortalt eventyr (Grimm) af sin morfar, hvilket ses senere i hans tekster. Han er mere interesseret i litteratur og tegneserier. Men som 12 årig får han smag for musik med Little Richards Tutti Frutti. Han får en guitar og begynder at jamme. Odysséen inspirerer til tekster om den ultimative rejsende. Kim bliver uddannet som folkeskolelærer, er gift, har barn og bolig, men han er rastløs og allerede efter 6 måneder siger han op som lærer.

 

Han møder Willy Jønson i 1968 og i 1969 dannes Gasolin. De blev hurtigt populære og succesfulde, Kim havde dog fortsat rastløshed og soloprojekter samtidig, og han var 3 år i USA dog uden den store succes. Den 3. soloplade fra 1979 “personnummer-pladen” var meget populær - og vi hørte en lækker rocket liveudgave af “Køb Bananer”. Egentlig en enkel sang med en simpel tekst og god melodi - vi synger alle med. Men også et tungt tema om social arv og samfundet vs. borgeren.

 

Kim Larsens betydning for danskerne og vores samfund kunne man med tydelighed se på de mange fremmødte til mindekoncerter, da han døde i oktober sidste år.

 

Tak til alle fremmødte og til Mikkel for en herlig musikalsk aften i selskab med en sand kunstner og legende! Og til Kim for sangene; rytmerne, musikken, tekster og for alle de gode minder..

Det Kongelige Danske Konsulat

Iroon Politechniou 43, 1. Building, 2nd Floor

GR-73100 Chania, Crete, Greece

Tlf.: +30 698 1346152

Email: admin@danskkretakultur.com